Personalet
Alle er til for at hjælpe gæsterne
|
Personalegruppen er bredt sammensat ud fra både faglige og personlige referencer. Det vil sige, at den enkelte ansatte hviler i sig selv og samtidig formår at rumme og forstå andre, uden at miste sit eget ståsted. Derudover er den enkelte i en løbende udviklingproces sammen med resten af personalet, således at Sindsro-ånden hele tiden er i en bevægelse hen mod større ro. Der bliver lagt stor vægt på den enkeltes emotionelle og empatiske evner samt roen til at være til stede i et kvalitativt og kreativt nærvær. Alle medarbejdere er sig selv men fungerer som et team der hele tiden er klar til at hjælpe gæsterne bedst muligt. Alle medarbejdere uanset faglig baggrund arbejder på lige fod med skiftende opgaver. Der er imidlertid en række faglige områder der bestrides af specielle fagpersoner. |
Sindsro-behandlere giver Sindsro-behandlinger og indgår samtidig i alt andet, der foregår på Sindsro. Nogle er trænet i andre behandlingsformer, som de kan tilbyde, hvis behovet opstår. Hos ernæringsterapeuten kan du lære noget om, hvad der er godt for din krop, og hvordan du skal drage omsorg for dig selv på et fysisk plan. Som en del af ernæringsterapien indgår tilberedning af mad. En vigtig del af Sindsro-filosofien er at udtrykke sig, og her er kunstterapeuten et vigtigt omdrejningspunkt. I kunstterapien arbejder du med at slippe din kreativitet løs og give dine følelser udtryk. Parken passes af haveterapeuten i samarbejde med gæsterne. Havearbejde giver jordforbindelse, og den friske luft og arbejdet giver velvære i kroppen og ro i sindet. Derfor er haveterapi en vigtig del af Sindsro. |
Please wait...
