Filosofi

Balance mellem ånd, sind og krop

Mennesker lærer gennem hele livet at overleve deres oplevelser, at holde en form for balance i et mylder af tanker og følelser. Nogle gange bruges alle indre ressourcer på ikke at ”vælte”, og dermed er der ingen energi til at bevæge sig ud af sin situation. Sindsro underviser og rådgiver hvert enkelt menneske til at finde en psykisk og fysisk balance, som giver overskud til at kunne bevæge sig i den retning, som man ønsker.


På Sindsro arbejder vi bevidst ud fra en holistisk tankegang og med økologiske psykologi, dvs. samspillet mellem den ydre verden og det hele menneske. Vi har en overordnet målsætning, som altid er til stede i vores arbejde. Denne målsætning kalder vi NOAH, hvilket står for: Nærvær, Omsorg, Ansvar og Handling.

Værdigrundlag

Vores tilgang er at møde det enkelte menneskes behov for udvikling på psykiske, kropslige og åndelige områder, således at uanset hvilke præferencer, den enkelte gæst har, så har Sindsro en tilsvarende terapi.

  • Vi anerkender, at ethvert menneske altid er i en form for balance, enten sund eller usund, i forhold til iboende ressourcer.
  • Vi ønsker at støtte det enkelte menneske til at komme i en sund balance i krop og sind for at genfinde kontakten til sin indre ro.
  • Vi opnår dette ved at møde mennesket, hvor det præcist er i sin udvikling via nærvær, omsorg, ansvar og handling. (NOAH)